VENUE KØBENHAVN

Velkommen til Mogens Dahl Koncertsal – et kulturelt kraftcenter i hjertet af København.

Koncertsalen, som egentlig består af tre sale, er diskret beliggende i en baggård på Islands Brygge. Men indenfor mødes du af en spændende og nuanceret verden af arkitektur, gastronomi, kunst og musik i absolut verdensformat, og vi tør godt kalde vores lille venue i København for en   perle gemt midt i byen.

Lokalerne, som Mogens Dahl lod restaurere i samarbejde med de anerkendte arkitekter Maali og Lalanda i 2005, fremstår imødekommende, lyse og intime, og under ét og samme tag forenes arkitektur, kunst, musik og det danske erhvervsliv i givende, fleksible og kulturelt berigende omgivelser.

ET VENUE I KØBENHAVN MED ATMOSFÆRE

Mogens Dahl Koncerthus er først og fremmest venue for et af Københavns mest velsyngende ensembler,   Mogens Dahl Kammerkor.   Koret fremfører både kendte oratorier som Händels Messias og nykomponerede værker fra nogle af Nordens bedste komponister.

Den intime og indbydende atmosfære i koncertsalen danner dog ikke kun ramme om vores eget kammerkor, og vi byder gerne indenfor til aftenener med andre artister samt inspirerende foredrag fra nogle Danmarks mest fremtrædende personligheder.

KONCERTSALEN SOM KONFERENCE- OG EVENTCENTER

Men Mogens Dahl Koncertsal er mere end blot et foredrags- og koncert-venue for Københavns kulturelle ildsjæle.

Vi slår også gerne dørene op for organisationer og virksomheder, som ønsker at afholde møder og events under anderledes mødefaciliteter. De tre sale er udstyret med alle tænkelige faciliteter og har kapacitet til at rumme alt fra konferencer over seminarer til store produktlanceringer.

Hvert lokale er begavet med et flygel, og med vores tætte forbindelser til det danske kultur- og musikliv sørger vi gerne for at indpasse musikalske indslag, der sætter prikken over i’et på dit arrangement.

GASTRONOMISK INDSLAG TIL DIT ARRANGEMENT

Som gæst i vores venue i København er du også sikret en gastronomisk oplevelse. Køkkenchef, kok og sommelier, Peter Andreas Ingebjerg, står klar til at sammensætte måltider i højeste kvalitet til ethvert arrangement – fra firma- og privatfester til store konferencer.

Om det er de kulturelle indtryk, konferencer eller gastronomien, der trækker, glæder vi os til at byde dig indenfor i Mogens Dahl Koncertsals venue i København.

Vi tilbyder altid vores gæster Det musikalske kvarter!

Det kan fx være en pianist eller anden musiker, som spiller i baggrunden under en af jeres pauser - eller det kan være som et musikalsk indslag undervejs, som inspirerer og engagere deltagerne. Mogens Dahl Koncertsal er et venue med sjæl, hvor musikken i samklang med æstetikken og arkitekturen, kan tilføje jeres arrangement noget unikt og mindeværdigt.

DET MUSIKALSKE KVARTER KOSTER FRA KR. 3.500,- EKSKL. MOMS.

KAPACITET

KONCERTSAL
Størrelse: 160 m2 + 30 m2 balkon
Konference: 210 personer
Runde borde: 150 personer
Stående buffet: 200 personer

GARAGE
Størrelse: 180 m2
Konference: 150 personer
Runde borde: 150 personer
Stående buffet: 200 personer

LILLE SAL
Størrelse: 100 m2
Konference: 100 personer
Runde borde: 60 personer
Stående buffet: 150 personer

MØDELOKALE
Størrelse: 35 m2
Møde: 5-25 personer

GÅRDSPLADS
Størrelse: 300 m2

ROOF TOP / TAGTERRASSE
Størrelse: 170 m2
Pavillon med køkken
Outdoor møbler og parasoller

 

 

 

KUNDEHISTORIER

Vi er stolte af at have haft mange spændende virksomheder og arrangementer i salene igennem de sidste mange år. Se...

Læs mere

KAPACITET OG LOKALER

Mogens Dahl Koncertsal består af 3 sale, alle i gadeniveau: Koncertsalen, Lille Sal og Store Sal. De to første er...

Læs mere

EVENT

De tre sale med deres placering omkring en intim, brolagt gård inviterer nærmest til at blive anvendt til events

Læs mere

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve og hold dig opdateret med nye arrangementer og muligheder i Mogens Dahl Koncertsal

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program