EN PERLE GEMT MIDT I BYEN

I en baggård på Islands Brygge i det gamle København ligger der en godt gemt koncertsal. Det er Mogens Dahl Koncertsal, dvs. det er egentlig tre sale med hver deres atmosfære.

 

FRA VÆRKSTED TIL KLASSISK KONCERTSTED

Bygningerne er fra 1901 og har fungeret som stalde, som garager og som autoværksted, taget lige ud af en Olsen Banden film. Men i 2005 restaurerede Mogens Dahl bygningerne med hjælp fra arkitekterne Maali og Lalanda, der også har stået bag renoveringen af Masteskurene og Mærsehuset på Holmen. I januar 2006 skrev Politiken: ”Ikke siden Radiohusets Koncertsal er der i København åbnet et klassisk koncertsted, der æstetisk og fysisk tager så godt imod sine gæster.

STILLE RAMMER OM KULTUREN

I Mogens Dahl Koncertsal mødes klassisk musik, kultur og arkitektur i lyse, men intime og private omgivelser. Og her mødes private virksomheder, offentlige virksomheder og foreninger, når de vil være tæt på byen, være sig selv og være sikre på at alt klapper lydefrit.

KONFERENCER OG EVENTS

Mogens Dahl Koncertsal består af i alt tre sale af forskellig størrelse og det er derfor muligt at afholde dagsmøder, seminarer med flere parallelle spor, eller konferencer, der også skal bruge plads til udstilling. Mødefaciliteterne er lyse, fleksible og indbyder til innovative møder.

 

“Mange tak for et meget velafviklet arrangement. Alt var supergodt.
Maden var helt fantastisk, så ros til kokken også, ligesom jazz og opera var helt i øjet.
Jeres personale er virkelig godt; professionelle, smilende og serviceorienterede, så alt gik – som vanligt – op i en højere enhed.
Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer igen.”
Lassen Ricard, Anna C. Ternvig, Administrationschef

 

Se hvem der ellers har været hos Mogens Dahl Koncertsal her!

Prisbelønnede arkitekter bag Mogens Dahl Koncertsal

Arkitekterne bag den fine renovering af Mogens Dahl Koncertsal i 2005 er det dansk/spanske arkitektpar Frank Maali og Gemma Lalanda. Parret fik Københavns Kommunes arkitekturpris i 2009, og for nylig har Dreyers Fond tildelt dem hædersprisen for arkitekter for deres indlevede og fabulerende transformationer af historiske bygninger og byrum. Maali og Lalandas seneste arbejde er en renovering af Rødding Højskole.

Mogens Dahl Koncertsal – Helt tæt på

I Mogens Dahl Koncertsal kommer du helt tæt på!

    • Hvem har været her?

      Vi er stolte af at have haft mange spændende virksomheder og arrangementer i salene igennem de sidste mange år. Se... Læs mere
    • Kapacitet og lokaler

      Mogens Dahl Koncertsal består af 3 sale, alle i gadeniveau: Koncertsalen, Lille Sal og Store Sal. De to første er... Læs mere
    • Event

      De tre sale med deres placering omkring en intim, brolagt gård inviterer nærmest til at blive anvendt til events Læs mere