Kalender

Kig i vores kalender og få et overblik over kommende koncerter og arrangementer.

NORDIC MASS
New choir music from Scandinavia

Med NORDIC MASS præsenteres nutidens publikum for et værk, der tager livtag med tilværelsens mest grundlæggende erfaringer gennem i alt 70 minutters gennemkomponeret musik for seks-stemmigt kor og solocello.

Værket er skrevet særligt til Mogens Dahl Kammerkor og den danske cellist Toke Møldrup og blev uropført på de prestigefulde Festspil i Bergen i 2014.

NORDIC MASS er en fejring af det nutidige liv, hvor den organiserede religion er trådt i baggrunden, og hvor det enkelte menneske søger og finder mening i hverdagslivets øjeblikke af nærhed, i naturens overvældende storhed, i sollyset, der pludselig gennembryder den vintermørke himmel.

Det er stærke tekster af den svenske nobelprismodtager Tomas Tranströmer, der ligger til grund for dette episke værk, som tager temperaturen på det nordiske sind ved begyndelsen af det 21. århundrede.

 

Anmeldelser:

”Intet mindre end en sensation”
– Camilla Lundberg, Sveriges Television

“En sådan vokal behændighed er virkelig fascinerende og værd at gå på frydefuld opdagelse i.”
– Malcolm Riley, Gramophone

★★★★★★
– Magasinet Klassisk

”Det er korsang på højeste plan herhjemme.”
– Magasinet Klassisk

 

INDHOLD:

1 KYRIE – Fem strofer till Thoreau
2 Preludium
3 Storm
4 Ansikte mot ansikte
5 Paret
6 Kyrie
7 GLORIA – En man från Benin
8 Resan
9 C-dur
10 Längre in
11 CREDO – Espresso
12 I Nildeltat
13 Upprörd meditation
14 Långsam musik
15 Porträtt med kommentar
16 SANCTUS – Madrigal
17 Eldklotter
18 Från juli 90
19 Postludium
20 AGNUS DEI – Lamento
21 Elegi
22 April och tystnad
23 Ragas and Raginis
24 Midvinter
25 Haikudikter I