Kalender

Kig i vores kalender og få et overblik over kommende koncerter og arrangementer.

Merete Laursen

Merete Laursen er uddannet i musikvidenskab fra Århus Universitet 1998 og har derefter uddannet sig som klassisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium. Videregående studier under Dorthe Steensgaard, Tonny Landy og Klaus Møller. På Opera Hedeland, Den Jyske Opera, Gellerupscenen i Århus og hos DANA opera har hun optrådt i en række operapartier, og på Det Ny Teater har hun varetaget store musicalroller.

Udover sin korvirksomhed i Mogens Dahl Kammerkor, assisterer Merete Laursen desuden i Den Jyske Operas kor, Radiokoncertkoret og Den Kongelige Operas Kor og har tidligere været assistent i Ars Nova Copenhagen.