Nyheder

Fra Mogens Dahl

Ændring i program!


Koncerten på tirsdag i Mogens Dahl Koncertsal bliver med et andet indhold end annonceret.
På grund af sygdom i Den Danske Strygekvartet, erstattes dette ensemble med Trio Con Brio Copenhagen.

Vi beklager naturligvis at måtte ændre vores program, og refunderer billetkøbet om dette ønskes.
Hvis du vil opleve koncerten med Trio Con Brio Copenhagen, skal du blot medbringe billetten, der oprindelig gjaldt Den Danske Strygekvartet.
Ønsker du penge refunderet, skal det ske på BILLETnets salgssteder (posthuse, turistkontorer mv. – se den komplette liste over salgssteder på BILLETnet.dk).
Læg venligst mærke til, at gebyret ikke refunderes.

Indehavere af partoutkort kan få tilbagebetalt 330 kr. ved henvendelse i Mogens Dahl Koncertsal.

Koncertens program bliver:
Franz Joseph Haydn: Pianotrio i G-dur, Hob.XV:25.
Felix Mendelssohn: Pianotrio No. 2 i c-mol, Op. 66.
Peter Tjajkovskij: Pianotrio i a-mol, Op. 50.

NYT EFTERÅRSPROGRAM
Lad os ved denne lejlighed minde om, at efterårets program vil blive præsenteret ved koncerten på tirsdag, ligesom billetter og partoutkort til den nye sæson vil være til salg.

Igen skal vi blot beklage den ulempe ændringerne måtte medføre for dig, og håber at se dig til denne og kommende koncerter!

Mogens Dahl er ugens musiknavn på P2

Følg Mogens Dahl som ugens musiknavn på DR P2. Måske får du nyt om manden bag koncertsalen og kammerkoret, du ikke vidste!
Vidste du fx at han har spillet jazz med Thad Jones?

Industribossens musikalske side

Hans Skov Christensen lader sin røst høre i Mogens Dahl Koncertsal den 16. april kl. 20.00. Om ikke som forsanger, så dog som den der udvælger en række fællessange, der har haft betydning for ham, og som dermed bidrager til et nuanceret portræt af industribossen.

Kom og syng med!

Foredrag & Sangaften med Hans Skov Christensen
Mandag d. 16. april kl. 20.00.
Entré: 175 kr.

Hewitt kommer først tilbage til efteråret

Det lykkedes desværre ikke at passe en erstatningskoncert med Angela Hewitt ind i forårets program.
Vi beklager at vi således definitivt må aflyse koncerten.
Alle med billetter har nu fået penge retur fra BILLETnet. Skulle dette ved en fejl ikke være sket, bedes man henvende sig på nærmeste posthus.
Indehavere af partoutkort får refunderet koncerten ved henvendelse i Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 Københavns S.

Aflysning af Hewitt-koncert

Aflysning af koncert med Angela Hewitt
Det er med stor beklagelse, Mogens Dahl Koncertsal må aflyse den udsolgte koncert med Angela Hewitt søndag den 4. marts kl. 20.

Den canadiske pianist har måttet melde fra til sine koncerter på grund af pludselig opstået sygdom.

Angela Hewitt er frygtelig ked af at måtte skuffe sit københavnske publikum, men vi satser på at kunne give en erstatningskoncert i Mogens Dahl Koncertsal med denne vidunderlige pianist i den nære fremtid.
Datoen for koncerten vil blive offentligjort så hurtigt som muligt.

Billetterne vil være gyldige til erstatningskoncerten, og billetindehavere behøver ikke at foretage sig yderligere.

Der er naturligvis mulighed for refundering af billetten ved henvendelse til BILLETnets salgssteder (posthuse mm.).
Indehavere af partoutkort skal henvende sig i Mogens Dahl Koncertsal. Her kan man få 330 kr. i kompensation for den aflyste koncert eller modregne beløbet ved køb af anden billet.

Birgid_Steinberger_ny

Østrigsk stjernesopran giver sjælden intimkoncert

Lysere dage, højere temperaturer og forårsæsonen i Mogens Dahl Koncertsal nærmer sig hastigt. Glæd dig til åbningskoncerten med Birgid Steinberger – operasanger, liedspecialist og i 2009 officielt udnævnt som østrigsk ‘kammersangerinde’.

Programmet bliver en fin blanding af Schubert, Brahms og Mahler.
Se programmet her. (Klik på datoen for koncerten.)
Din billet køber du her!

Den Danske Strygekvartet 22.9.2011 i Mogens Dahl Konsertsal

Strygekvartetter, kendisser og New York-faktor

Mogens Dahl Koncertsals forårsprogram er klar:
Juilliard Kvartetten fra New York spiller Beethoven. Topchefer og kulturpersonligheder holder sangaftener. Ungt dansk supertalent med verdensberømmelsen lurende om hjørnet spiller foråret ind.

Mogens Dahl Koncertsals nye program er spækket med fristende tilbud til både den nysgerrige og den skønhedssøgende, klassiske kulturbruger. Skønheden er den røde tråd. Se programmet her.

adrian_hughes123

Smagsdemokratisk ode til statsministeren

Oversmagsdommeren, Adrian Lloyd Hughes, synger for på Selvsvings satiriske ode til Helle Thorning, “Helle, Helle” og publikum kan svømme hen i nostalgi over Kai Normann
Andersen-viser. Det er blot nogle af de spændende udfordringer til fællessangen, når næste gæst i Mogens Dahls populære serie “Foredrag & Sangaftener” dukker op.

Med et par omveje omkring TV2, DR, P1 og TV3, har det været DR2′s Smagsdommerne, der har været den walisisk fødte Adrian Lloyd Hughes’ vej til status som landskendt tv-ansigt. Adrian Lloyd Hughes er journalist og modtog for sit fornemme arbejde med dækning af kulturområdet DR kulturs sprogpris i 2004.

Så vidt vides har fællessang endnu ikke været behandlet af Smagsdommerne, men nu er lejligheden der: med oversmagsdommeren i midten tager vi fat på – og bryder ud i – sang.

Lars_L_123

Valgtumlen helt tæt på

Den vilde valgtummel var for en stund trængt helt ind i Mogens Dahl Koncertsals hyggelige gård. Vores intime mekka for klassisk kammermusik fik nationens bevågenhed på en hektisk valgaften.

Skønt regeringsmagten nu skifter hænder, var det en smilende og afslappet Lars Løkke Rasmussen, der gav sig tid til at hilse på dirigent og direktør Mogens Dahl på vej videre til den afsluttende partilederrunde. Backstage-området, der som regel befolkes af musikere fra ind- og udland, blev en belejlig genvej for den afgående statsminister, da den obligatoriske tale var blevet holdt midt i trængslen fra de fremmødte journalister.

georg_metz123

Esmann erstattes af Metz

Frank Esmann er sendt på opgave for DR, og måtte derfor melde afbud til efterårets første “Foredrag & Sangaften” i Mogens Dahl Koncertsal. En kompetent og særdeles populær afløser er fundet.

Mogens Dahl har fundet en værdig afløser for Frank Esmann, som med kort varsel og med stor beklagelse måtte melde afbud til foredrag & sangaften den 20/9. En kender og elsker af dansk sang og kultur, Georg Metz, har lovet at træde i stedet for den tidligere DR-kollega.

Dansk identitet og sangglæde
Ud over at Frank Esmann og Georg Metz har et fagligt udgangspunkt tilfælles i journalistikken, har de også begge været ansat på flere af de samme toneangivende medier i Danmark. Når det gælder musik og sang, er dog ingen tvivl om at Georg Metz er den, der har markeret sig flittigst. Både som anmelder af den forkætrede finkultur i form af navnlig opera, men også med et forfatterskab, der udtrykkeligt har taget den danske, folkelige sang ved vingebenet.

Senest udkom “Min danske sang”, hvor spørgsmål som “Sad pigen lørdag aften og ventede forgæves, eller lå hun?” besvares med Metz’ højt begavede humor. Sangen kommer denne aften i sandhed i kenderhænder.

En enkelt eller to aktuelle kommentarer til det netop overståede valg og dets kulturpolitikske konsekvenser vil næppe kunne undgås, men ellers er det samvær omkring den gode melodi og den poetiske tekst, der er hovedsagen denne aften. Mogens Dahl sidder klar ved klaveret.

Adresse
Mogens Dahl Koncertsal
Snorresgade 22
2300 København S
Find vej her
Se på Google Maps