Koncerter & Foredrag

Kalender

Dato Koncerter (Find partoutkort nederst på siden) Pris Billetter

Trio con Brio, Brantelid med internationale gæster > tip en ven
Koncert kl. 20.00
Fremragende musikere har det med at trække fremragende musikere til sig. En kerne af den københavnske elite af kammermusikere trækker nu for anden gang spændende navne til Copenhagen Chamber Music Festival. Ved koncerten i Mogens Dahl Koncertsal vil perlerækken af internationale gæster blande sig på kryds og tværs med vores ’egne’ musikalske venner.

På programmet er strygertrio i G-dur af den unge Beethoven, klanglige kontraster i Max Bruchs ’Acht Stücke’ for klarinet, bratsch og klaver samt musikalske dybdevirkninger hos Brahms i hans klaverkvintet opus 34.

PROGRAM
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Strygertrio i G-dur
Benjamin Schmid (vl) Volker Jacobsen (vla), Konstantin Heidrich (vlc)

Max Bruch (1838 – 1920): Acht Stücke for klarinet, bratsch og klaver, opus 83. Uddrag.
Olli Leppäniemi (cl), Volker Jacobsen (vla), Jens Elvekjær (pno)

Johannes Brahms (1833 – 1897): Klaverkvintet i f-mol.
Benjamin Schmid (vl), Soo-Jin (vl), Tatjana Masurenko (vla), Andreas Brantelid (vlc), Dirk Mommertz (pno)
350,- (250,-) KØB BILLET

Robin Tritschler, tenor > tip en ven
Koncert kl. 20.00
Koncerten med Robin Tritschler er en del af de Sydskandinaviske Music Around-koncerter. Denne koncert med et af de mest spændende tenornavne fra de britiske øer netop nu trækker utvivlsomt publikum fra nær og fjern. Ireren Robin Tritschler har haft mange store roller på operaer i England og Frankrig. Efter opgaver med London Filharmonikerne og flere østeuropæiske orkestre har han indledt et turneliv som berømmet liedsanger. Han har fået priser fra nær og fjern: Kinas Internationale Sangerkonkurrence og Wigmore Hall Song Competition for blot at nævne nogle få.

Tritschler kalder sit program for ”Brittish Songs.” Det indeholder musik af engelske komponister fra det 20. århundrede, og har naturligvis Benjamin Britten som en helt central figur. Allerede den unge Britten viser sine evner for at sætte ord i musik med en franskinspireret, stilmæssige elegance, som han holder fast i gennem hele sit værk. Hør også vidunderlige værker af Brittens samtidige. Bl.a. Arthur Oldham, Lennox Berkeley og William Walton.

PROGRAM
Benjamin Britten (1913 – 1976): Song
Frank Bridge (1879 – 1941): Journeyʼs End. Eʼen as a lovely flower. Goldenhair
Arthur Oldham (1926 – 2003): Fishing. The Pedler of Spells.
Benjamin Britten: Tit for tat. Fish in the unruffled lakes
Lennox Berkeley (1903 – 1989): Night covers up the rigid land
Benjamin Britten: Underneath the abject willow
Lennox Berkeley: Lay your sleeping head, my love
Benjamin Britten: When youʼre feeling like expressing your affection
Colin Matthews (1946 - ): Aubade
Imogen Holst (1907 – 1984): Little think’st thou. Weather.

PAUSE

William Turner Walton (1902 – 1983): The Lord Mayorʼs table
Michael Tippett (1905 – 1998): Songs for Ariel
Benjamin Britten: Winter Words, opus 52


350,- (250,-) KØB BILLET

Angela Hewitt, piano > tip en ven
Koncert kl. 20.00
”Du sidder fortryllet – eller rettere, jeg flød rundt lige under loftet,” henåndede Sunday Times blandt andet efter en koncert i Wigmore Hall med en af verdens store pianister, Angela Hewitt. Efter Hewitts indspilning over elleve år af Bachs største klaverværker – som af Guardian blev kaldt ”en af vor tids mest ærefrygtindgydende indspilninger” – vandt hun ry som Bach-pianisten over dem alle.

Et forår blev afbrudt af sygdom, men nu er organistdatteren fra Ottawa, Canada igen klar til at tage verden rundt med sin forbløffende indsigt i Bachs univers.

PROGRAM
Johan Sebastian Bach (1685 – 1750): Koral-præludium, Nun komm’ der Heiden Heiland, BWV 659 (transskr.. Kempff)
Siciliano i g-mol fra fløjtesonate, BWV 1031 (transskr. Kempff)
Sinfonia i D-dur fra kantate nr. 29 ‘Wir danken dir, Gott’ (transskr. Kempff)
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr. 28 i A-dur, opus 101
PAUSE

Johan Sebastian Bach: Kunst der Fuge Contrapunctus 1 – 10. BWV 1080

350,- (250,-) KØB BILLET

Apollon Musagete Kvartetten > tip en ven
Koncert kl. 20.00
Da Tori Amos ledte efter en strygekvartet til sit klassiske crossover-projekt, Night of Hunters, var det ganske oplagt for Deutsche Grammophone at anbefale hende Apollon Musagete Kvartetten med de fire unge polakker. Her var kvartetten, der med en førstepris – og tre specialpriser - fra ARD’s internationale konkurrence i 2008, havde bevist at de meget eftertrykkeligt kunne regnes til fremtidens elite.

Selvom de har været involveret i musik, der hører til i populærmusikkens univers, er de alle fire dedikerede til både det klassiske guld hos wienerklassikerne samt moderne mesterværker fra det 20. århundrede. I 2010 var kvartetten udvalgt til at turnere som ”Rising Stars” i hele Europa - i dag tager man imod dem i alle hovedstæderne som etablerede musikere. Nu er turen kommet til København i Mogens Dahl Koncertsal.

Apollin Musagete Kvartetten er:
Paweł Zalejski, violin - Bartosz Zachłod, violin - Piotr Szumieł, bratsch - Piotr Skweres, cello

PROGRAM
Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet nr. 62 i C-dur opus 76 nr. 3, Hob. III: 77 (Kejserkvaretten)
Karol Szymanowski (1882 – 1937): Strygekvartet nr. 1 opus 37 i C-dur

PAUSE

Josef Suk (1874 – 1935): Meditation over Sankt Wenceslas-koralen, opus 35.
Leoš Janáček (1854 – 1928): Strygekvartet nr. 1 (Kreutzersonaten)

350,- (250,-) KØB BILLET

Den Danske Strygekvartet > tip en ven
Koncert kl. 20.00
Den Danske Strygekvartet er: Frederik Øland, violin – Rune Tonsgaard Sørensen, violin – Asbjørn Nørgaard, bratch – Fredrik Schøyen Sjölin, cello

”A smorgasbord of strings served with youthful vigour and sensejolting spices.”
- Anthony Tomasini, New York Times, 2004

Den Danske Strygekvartet slog hurtigt sit navn fast. Allerede kort tid efter debutkoncerten i 2002 gik turen til USA, hvor fremragende anmeldelser skubbede yderligere til en allerede rasende fart mod stjernerne. Seneste anerkendelse var tildelingen af det prestigefyldte Carl Nielsen Legat på 600.000 kr. i 2011. Kvartetten åbner med Kunst der Fuge. Et værk, nogle har ment, slet ikke er beregnet på at skulle spilles, men nydes som ren intellektuel øvelse via øjet. En sådan tolkning er ekstrem, men det kan om ikke andet diskuteres, hvilket instrument, Bach har haft i tankerne, da han skrev musikken. Hver stemme er skrevet på sin egen nodelinje i modsætning til Bachs værker for orgel eller klaver. Hermed åbnes for tanken om at opføre værket for ensemble. Noget både Juilliard, Emerson, Keller – og mange andre strygekvartetter – da også har gjort gennem tiden.

På programmet er også Ligetis skrigende monstro, ironiske grimasser, fuldemandsdans og knirkende musefælder i den skæve og teatralske strygekvartet nr. 1. Koncerten rundes af med Beethovens fantastiske femtende strygekvartet.

PROGRAM
Johan Sebastian Bach (1685 – 1750): Kunst der Fuge. Uddrag.
György Ligeti (1923 – 2006): Strygekvartet nr. 1, ’Métamorphoses nocturnes’

PAUSE

Ludvig van Beethoven (1770 – 1827): Strygekvartet nr. 15 i a-mol, opus 132. Schuppanzighkvartetten

350,- (250,-) KØB BILLET

Händels Messias > tip en ven
Koncert kl. 19.30 i Holmens Kirke
”Jeg ville blive ked af det, hvis jeg bare underholdt folk – jeg ønsker at gøre dem til bedre mennesker.”
- G. F. Händel, 1750

”Maestro Mogens […] ville noget med denne musik, nemlig lade os opleve, at ”Messias” ikke blot er et storladent, men også et frydefuldt oratorium.” - Kristeligt Dagblad, 2011

Det hører sig til at begynde julen med Händels Messias. Og ikke uden grund. Musikken er tænkt som kirkens svar på operamusik: underholdende og smuk. Men også med et inderligt budskab om kærligheden, der er kommet til verden.

Med Mogens Dahls fortolkning af mesterværket rammes musikkens dybe nerve af både smerte og ultimativ forløsning. Mogens Dahl Kammerkor har år for år fået store roser for sin kammermusikalske og elegante fremførelse af den uopslidelige klassiker. Igen i år gør vi plads til alle ved at opføre det elskede oratorium to gange i centrum af København – i den smukke Holmens Kirke.

250,- (150,-) KØB BILLET

Händels Messias > tip en ven
Koncert kl. 19.30 i Holmens Kirke
”Jeg ville blive ked af det, hvis jeg bare underholdt folk – jeg ønsker at gøre dem til bedre mennesker.”
- G. F. Händel, 1750

”Maestro Mogens […] ville noget med denne musik, nemlig lade os opleve, at ”Messias” ikke blot er et storladent, men også et frydefuldt oratorium.” - Kristeligt Dagblad, 2011

Det hører sig til at begynde julen med Händels Messias. Og ikke uden grund. Musikken er tænkt som kirkens svar på operamusik: underholdende og smuk. Men også med et inderligt budskab om kærligheden, der er kommet til verden.

Med Mogens Dahls fortolkning af mesterværket rammes musikkens dybe nerve af både smerte og ultimativ forløsning. Mogens Dahl Kammerkor har år for år fået store roser for sin kammermusikalske og elegante fremførelse af den uopslidelige klassiker. Igen i år gør vi plads til alle ved at opføre det elskede oratorium to gange i centrum af København – i den smukke Holmens Kirke.

250,- (150,-) KØB BILLET


Dato Foredrag 2012. Pris Billetter

Lars Kolind, erhvervsmand > tip en ven
Foredrag kl. 20.00
Spaghettiorganisation. Det var navnet på Lars Kolinds revolution i Oticon, da han på få år fordoblede omsætningen og gjorde virksomheden verdenskendt for både høreapparaterne og de nye tanker om management. Et stort antal danske virksomheder har siden nydt godt af Lars Kolinds klare tanker om samfund og erhvervsliv. Også internationalt har Lars Kolind vakt opsigt: ”Kolind Kuren - Fra bureaukrati til Vækst,” er udkommet på blandt andet engelsk, spansk, kinesisk, koreansk, russisk og svensk.

Lars Kolind har en baggrund i spejderbevægelsen og er stadig dybt engageret i talrige netværk og organisationer, der arbejder for social retfærdighed og et sundt og meningsfyldt liv for børn og voksne i alle verdensdele.

195,- KØB BILLET

Lillian Gjerulf Kretz, journalist og forfatter > tip en ven
Foredrag kl. 20.00
At være vært på DR’s tv-avis udvikler ens teflon- eller krokodillehud. Sådan beskriver Lillian Gjerulf Kretz selv en af de mange udfordringer ved at være et af landets kendteste ansigter. Udfordringen er overvundet, og journalisten, der har rapporteret fra lande som Afghanistan og Libanon har for længst overbevist os om sin store personlige styrke.

Hun er en flittigt benyttet ordstyrer og foredragsholder, hvor hun øser af erfaringer og oplevelser fra hendes lange karriere på DR. I forbindelse med værtsrollen i tv-programmet Sporløs har hun fået dilemmaerne med tv’s brug af menneskeskæbner som underholdning helt tæt på, men ikke mindst hendes arbejde som journalist i nogle af klodens politiske brændpunkter har givet hende brændstof til spændende historiefortælling. Lillian Gjerulf Kretz er både mor, foredragsholder og forfatter ved siden af sit job på DR. Nu glæder vi os til at se hende være vært i musikalske omgivelser.

195,- KØB BILLET

Ritt Bjerregaard, politisk kommentator > tip en ven
Foredrag kl. 20.00
Æbleplantage, kaffeklub og gode middage i Paris. Der er noget med Ritt Bjerregaard og fødevarer. Og jo: hun har også været fødevareminister. Det fremgår desuden af hendes biografi, at fødevarer faktisk var et tema allerede i hendes barndom på Vesterbro. Et lidt skrantende helbred blev først rettet op, da moren fik en kolonihave og interesse for sund mad.

På den anden side: Udenrigspolitik, Overborgmester, EU-kommissær, forfatterskab, debatskabende klubber og meget andet – Ritt Bjerregaards liv og indsats for Danmark er farvestrålende og handler om betydeligt andet og mere end mad. Hendes private parløb med historikeren Søren Mørch har blandt andet kastet den meget omtalte samtalebog, Ritt & Søren, af sig. Her lægges der ikke fingre imellem uanset hvilke partifæller, talen falder på. Vi tror også en uskyldig sangaften vil kunne slå gnister mellem sangene.
195,- KØB BILLET

Steen Hildebrandt, professor > tip en ven
Foredrag kl. 20.00
”En krise er altid en mulighed for at tænke og handle nyt.” Dette citat møder én som det første på professor på Aarhus Universitet og tidligere vismand Steen Hildebrandts hjemmeside. Denne positive tænkning om vores muligheder i et hastigt forandrende samfund er et særkende ved forskerens mange bidrag til samfundsdebatten. Mere end 400 bøger har han skrevet eller bidraget til. Dertil mange hundrede artikler, kronikker, foredrag og konferencer. Alt sammen indenfor feltet: Ledelse, organisation og uddannelse.

Han har modtaget flere priser for sin forskning. I 2010 blev han valgt til Danmarks bedste foredragsholder med emnet ledelse. I ti år blev han desuden valgt til årets bedste MBA-underviser. Vi er spændte på at høre hvordan Steen Hildebrandt kobler sin store viden om ledelse sammen med temaet fællessang.

195,- KØB BILLET

Type Partout- og gavekort Pris Billetter

PARTOUTKORT, fem kammerkoncerter > tip en ven
D. 27/9, 4/10, 22/10, 5/11 og 21/11 2012 kl. 20.00
Dette partoutkort gælder fem enestående kammermusikalske oplevelser i Mogens Dahl Koncertsal, efteråret 2012:

Tor 27. sep. kl. 20.00: TRIO CON BRIO, ANDREAS BRANTELID - med internationale gæster
Tor 4. okt. kl. 20.00: ROBIN TRITSCHLER, tenor
Man 22. okt. kl. 20.00: ANGELA HEWITT, piano
Man 5. nov. kl 20.00: APOLLON MUSAGETE KVARTETTEN
Ons 21. nov. kl. 20.00: DEN DANSKE STRYGEKVARTET


Den meget nære kontakt mellem musiker og publikum er et af Mogens Dahl Koncertsals særkender. Tilbagemeldingerne fra anmeldere, publikum og musikere har gennem koncertsalens fem første år været enslydende: Den gamle hestestald på Snorresgade er i dag et enestående rum til klassisk kammermusik!
1500,- KØB BILLET

PARTOUTKORT, Fire Foredrag & Sangaftener > tip en ven
D. 12/9, 8/10, 30/10 og 8/11 2012 kl. 20.00
Dette partoutkort gælder til fire Foredrag & Sangaftener i Mogens Dahl Koncertsal, efteråret 2012:

Ons 12. sep kl. 20.00: LARS KOLIND, erhvervsmand og forfatter
Man 8. okt. kl . 20.00: LILLIAN GJERULF KRETZ, journalist og forfatter
Tir 30. okt. kl. 20.00: RITT BJERREGAARD, politisk kommentator
Tor 8. nov kl. 20.00: STEEN HILDEBRANDT, professor og forfatter


Konceptet Foredrag & Sangaftener er bredt – lige så bredt som den brogede flok af mennesker, der er indbudt til at udvælge sange til fællessang. Forfattere, musikere, journalister, direktører, politikere, kokke og sågar en enkelt meteorolog har været forbi.

Det er blevet til mange spændende aftener med lige så mange spændende fortællinger. På den måde bliver begrebet fællessang udfordret – og samtidig får publikum chancen for at møde spændende personligheder fra en anden side end den sædvanlige. Musikken åbner jo som bekendt op for det inderste i os mennesker.

Med Mogens Dahl ved flyglet bydes der igen i efteråret 2012 indenfor til fællessang ledet af mænd og kvinder med noget på hjerte.
650,- KØB BILLET

GAVEKORT > tip en ven
Køb gavekort til en værdi af kr. 250,- 500,- eller 700,-
Et gavekort er en perfekt gaveidé! Gavekortet kan benyttes til både Foredrag & Sangaftener samt koncerter, og løber frem til december 2014.
Valgfrit KØB BILLET