OM KONCERTSALEN


Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge er en unik koncertsal for den klassiske musik. I en tidligere hestestald ligger nu landets eneste privatejede koncertsal. I de smukke omgivelser bringes det bedste af den klassiske kammermusik helt tæt på publikum.

I Mogens Dahl Koncertsal afholdes også Foredrag & Sangaftener, hvor spændende personligheder fortæller om deres forhold til musikken og inviterer publikum til at synge med.

Mogens Dahl Koncertsal rummer også Mogens Dahl Kammerkor bestående af 20 professionelle sangere. Koret har specialiseret sig i nordisk og romantisk musik.

Her på siden er der masser af inspiration og fortællinger om fremtidige koncerter og foredrag. Det er muligt at booke billetter direkte her.

NæSTE EVENT


FOREDRAG

07 september 2010 - 20:00

UFFE ELLEMANN-JENSEN


> bestil billetter
(via Billetnet)

> om foredraget

Koncerter & foredrag

Frontpage image

En vellykket operacafé

Der var vasketøj i loftet, ternede duge på bordene og lækker tapas på tallerkenerne, da Mogens Dahl Koncertsal bød 160 gæster indenfor til arrangementet Café Momus den 1. august.

I forbindelse med Copenhagen Opera Festival, inviterede vi indenfor til en aften med det bedste fra operaens verden.

Den musikalske menu bestod blandt andet af perler fra Carmen, La Bohème, Barberen i Sevilla og Hoffmanns Eventyr, og på den kulinariske menu stod den anerkendte kok Daniel Letz bag en smukt arrangeret tapastallerken. Begge dele gav os 160 mætte(de) og meget glade gæster:

"Tak for en virkelig dejlig aften. Hvor var det et godt arrangement, dejlig mad, skøn sang, hyggelige omgivelser, pragtfuld stemning... jeg kunne blive ved!" lød en af de mails, vi modtog fra en glad gæst dagen efter. Dem bliver vi altid meget glade for!

Se flere billeder fra arrangementet og tilmeld dig vores Facebookgruppe her

------------

Nu står en ny sæson så snart for døren.

Vi lægger hårdt ud og starter efterårssæsonen med Foredrag & sangaften med politiker Uffe-Ellemann-Jensen den 7. september og Paris' bedste blæsere, Paris Wind Quintet, den 9. september klokken 20.00.

Derudover får vi denne sæson besøg af blandt andre Bo Skovhus, Jean-Marc Luisada, Trio Ismena og Fine Arts Quartet. Husk at der kan købes partoutkort med gode besparelser til alle koncerter eller foredrag her

Vel mødt til endnu en sæson i Mogens Dahl Koncertsal til stor musik - helt tæt på.
Del




Kammerkoret

> læs om koret



Konferencefaciliteter

> læs om mulighederne



ANMELDELSER


Bo Skovhus
03. maj 2010


5 af 6 stjerner


Stole her og der og alle vegne. Den private koncertsal på Islands Brygge kan ikke klage over interessen. Men han er jo også den hjemvendte søn:

Bo Skovhus har stået på alverdens scener. Han har sunget opera med selveste Anna Netrebko i hovedrollen. Han har sunget operette med selveste Bryn Terfel ved sin side. Han har sunget romancer med selveste Daniel Barenboim ved klaveret.
I disse dage der står der så Amager, Værløse og Espergærde på hans kalender:

Den verdenskendte vestjyde tager rundt og serverer romancer for sine landsmænd og ditto damer. Romancer af Schumann - den travle tysker ville være fyldt 200 i år. Endda med specialisten Helmut Deutsch ved klaveret.

Bo Skovhus kommer tæt på sådan en aften. Manden runder det halve århundrede om et par somre, men har aldrig set mere dynamisk ud. Han ligner stadig en finkulturel jægersoldat. En følsom sjæl med hår på brystet.

Og han kan stadig det med liederne. Nogle sangere er bedst til store operaer, til store rum, til det store udtræk. Andre er bedst til enkle sange med klaver. Bo Skovhus rimer på begge dele. Hvilket i sig selv har gjort ham til en klassisk kendis i klodeklasse...

Søren Schauser, Berlingske Tidende, 5. maj 2010.

Læs flere anmeldelser af koncerter i Mogens Dahl Koncertsal her: > Læs mere...



MOGENS DAHL KONCERTSAL · SNORRESGADE 22 · 2300 KØBENHAVN · TEL 70 23 00 82