september, 2013

25sep20:00Trio con Brio Copenhagen20:00

Info

Per Nørgaards første bedrifter i musikverdenen var små tegnede mini-musicals i Disney-stil.Som 11-årig tegner og komponist var han – og broderen, som stod for teksten – familiens midtpunkter, når nye forestillinger var klar til premiere.Musik af Per Nørgaard er altid unik og billedskabende – også uden tegneserier. Titlen på værket, der her uropføres i Danmark refererer ifølge komponisten selv til værkets karakter af fragmenter – kortfattede, udtryksmættede strofer – drømmebilleder som veksler mellem lys og mørke, hurtig og langsom – men med indadvendte melodiøse træk til fælles. Som i drømmens verden er \’\’billederne\’\’ vage, prøvende – og stemningsfulde. De tre satser lader ofte motiver fra en sats indgå i en anden. Som i en mosaik.Smetana mistede sin fireårige pige i 1855. Klavertrioen er en dybt rørende skildring af smerten over tabet sat sammen med smukke passager, der opleves som lyse minder om barnet. Hovedtemaet i 1. sats slås an i fortvivlet stemning, men snart dukker en melodi op, som, ifølge Smetana, var en af datterens yndlingsmelodier.Det 19. århundredes Mozart. Et tilnavn – opfundet af Schumann – Mendelssohn formentlig har være godt tilfreds med. Typisk for komponisten er en melodisk sødme, som vi også møder gang på gang i klavertrioen i c-mol. Efter første sats’ mange kontrasterende idéer, møder vi den mendelssohnske sangbarhed i fuldt flor i andensatsen. Som det sig hør og bør er tredjesatsen frivol og virtuos, inden fjerdesats samler trådende i hele værket. Her bindes det ekstroverte og det introverte sammen i en finale, der kommer omkring alle sindstilstande. Minsandten om ikke også en salmestump finder vej ind som midtpunkt i den festlige rondoform.Trio con Brio CopenhagenJens Elvekjær og de koreanske søstre Soo-Jin Hong (violin) og Soo-Kyung Hong (cello) har allerede etableret sig som en af ​​nutidens fineste kammerensembler på den internationale koncertscene. ”Masterful Mendelssohn” skrev Classic FM Magazine og udvalgte trioens mendelssohn-cd til ’Eidtor’s Choice’.Trio con Brio Copenhagen optrådte med stor succes i foråret på Kennedy Centers prestigefyldte Nordic Cool Festival i Washington og har siden turneret i USA og Tyskland. 2013 bød også på en ny cd: Phantasmagoria, Danish Piano Trios, med musik af de tre danske komponister Per Nørgård, Bent Sørensen og Hans Abrahamsen.Program:Per Nørgaard (1932 – ): Trio breve – tre fragmenter (efter en drøm) 2012 (dansk Uropførelse)             Bedřich Smetana (1824 – 1884): Klavertrio i g-mol  Felix Mendelssohn (1809 – 1847): Klavertrio i c-mol 

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program