PROGRAM: Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Strygertrio i G-dur.(Benjamin Schmid (vl) Volker Jacobsen (vla), Konstantin Heidrich (vlc))Max Bruch (1838 – 1920): Acht Stücke for klarinet, bratsch og klaver, opus 83.  Uddrag. (Olli Leppäniemi (cl), Volker Jacobsen (vla), Jens Elvekjær (pno))Johannes Brahms (1833 – 1897): Klaverkvintet  i f-mol, opus 34.                                     (Benjamin Schmid (vl), Soo-Jin (vl), Tatjana Masurenko (vla), Andreas Brantelid (vlc), Dirk Mommertz (pno))Fremragende musikere har det med at trække fremragende musikere til sig. En kerne af den københavnske elite af kammermusikere trækker nu for anden gang spændende navne til Copenhagen Chamber Music Festival. Ved koncerten i Mogens Dahl Koncertsal vil perlerækken af internationale gæster blande sig på kryds og tværs med vores ’egne’ musikalske venner.Beethovens strygertrio fra 1798 er ikke bare en kvartet, der mangler en violin – allerede i dette tidlige værk demonstrerer Beethoven sin sans for at udnytte sit materiale helt optimalt. Trioen viser en lys og yndefuld side af wienerklassikken, men levner plads til overraskelser og store udfordringer for musikerne. Sidste sats’ høje tempo og humørfyldte staccatopassager sætter punktum for et værk, der satte Beethoven på kammermusiktronen allerede før han fyldte 30.I Acht Stücke fra 1908/09 giver Max Bruchs melodiske opfindsomhed en vidunderlig baggrund for den klanglige kontrast mellem bratsch og klarinet, med klaveret som et medlevende fundament. Musikken udspiller sig i tre dimensioner: Instrumenternes lyse kontra mørke registre og hertil deres indbyrdes tag-fat, hvor der hele tiden veksles mellem det samtidige, unisone og de tidsmæssigt forskudte indsatser.Hos Brahms er det musikkens harmoniske dybdevirkninger, der er i spil. Berømt er den langsomme, kromatisk opbyggede indledning til fjerde sats, hvor alt svæver på næsten modernistisk vis. Forinden har Brahms taget os gennem en lang rejse, hvor selv scherzoens muntre øjeblikke pakkes ind i dyb eftertanke. Hør hvordan temaet i tredjesatsen på få øjeblikke tager os gennem tre stemninger: fra blide, melankolske bølger over prikkende forventning til glad triumf. Værkets afsluttende toner er iltre og ekspressive, hvor alle fire instrumenter deltager på lige fod i den fortættede dramatik.