oktober, 2014

09okt20:00Michala Petri & Mahan Esfahani20:00

Info

A Dream Team is Born!  skrev den engelske musikkritiker Norman Lebrecht, efter at han i maj 2013 hørte Michala Petri og den unge iransk fødte cembalist Mahan Esfahani spille sammen for første gang i en Festival på CypernEfter en del flere koncerter har de i maj i år indspillet Arcangelo Corelli`s 6 Violinsonater op. 5 i en samtidig udgave for blokfløjte og cembalo. De har fundet et væld af samtidige komponisters variationer og arrangementer af disse meget smukke og – allerede dengang populære – sonater, og brugt disse som eksempel på barokkens forsiringskunst, udover deres egne improvisationer. Mange siger at Corelli var den første ”superstar” i musikken og hans status og betydning for samtiden var kolossal. Til sammenligning i dag ville Stevie Wonder være et godt eksempel. På aftenens program er bl.a. de berømte La Follia-variationer samt et modstykke: C.P.E. Bachs variationer over La Follia for solo cembalo.Michala Petri behøver ikke nogen yderligere præsentation, men vi kender måske ikke her i Danmark Mahan Esfahani så godt endnu. Priser, nomineringer og overvældende anmeldelser regner ned over ham, og The Times skrev efter hans koncert i Wigmore Hall i London:“He’s a brilliant player — two days after this recital I’m still tingling over his forensic attack and silk-smooth arpeggios — but he also knows about friendly presentation…  Dashingly eloquent, dizzyingly skilled, Esfahani makes the harpsichord seem an instrument reborn.”Det engelske musik tidsskrift Gramophone, som netop har tildelt Mahan Esfahani Gramophone Award 2014, skriver i en anmeldelse bl.a.“With an instinctive sense of rhythm and a gift for interpretation, Esfahani has firmly established himself as one of today’s most thrilling harpsichordists.” (Editors Choice.)Den 1. september i år skrev Mahan Esfahani kontrakt med det tyske pladeselskab Deutsche Grammophon, for hvem bl.a. skal indspille J. S. Bachs samlede cembaloværker. Det er første gang DG signer en cembalist til denne store opgave.Der er mange fællestræk mellem de 2 musikere, ud over deres virtuose instrumentbeherskelse. De spiller begge et ”historisk” instrument, og er begge også meget optaget af at udforske den nyere musik som er skrevet for instrumenterne, samt i at udvide repertoiret ved at bestille nye værker. Derfor indeholder aftenens program også 2 moderne værker – et nyt, som de har bestilt hos den unge engelske komponist Daniel Kidane, og et værk af den nyligt afdøde danske komponist Axel Borup-Jørgensen, som i år ville have kunne fejre sin 90 års fødselsdag. Ved at programsætte nyt og gammelt på samme koncert får publikum en mulighed for at opleve en bro mellem den nye musik og dens ”spejlen” sig i barokmusikken.Senere i oktober indspiller Duoen Petri/Esfahani en CD med moderne værker af danske og engelske komponister, alle skrevet til Michala Petri eller til Duoen. Denne CD udgives i forbindelse med en koncert i Wigmore Hall i London 17. februar 2015.Efter koncerten vil der være mulighed for at møde kunstnerne og få signeret sin cd  

Info

Program
Johann Sebastian Bach (1685-1750)Sonate g-mol BWV 1034 for altblokfløjte og basso continuoAdagio ma non tanto, Allegro, Andante, Allegro.
Daniel Kidane. (f.1985)Tourbillon for sopranblokfløjte og cembalo(skrevet til Michala Petri og Mahan Esfahani 2014)
Arcangelo Corelli (1653-1713)Sonate g-mol op.5 nr.12, “La Follia”  
PAUSE
Axel Borup-Jørgensen (1934-2012)Fantasia for sopraninoblokfløjte og cembalo
Carl Philipp Emmanuel Bach  (1714-1788)Variationer over “La Follia” for cembalo solo
Arcangelo Corelli  (1653-1713)Sonate G-dur op.5 nr.11 for altblokfløjte og basso continuoPreludio, Adagio, Allegro, Adagio, Vivace, Gavotta

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program