Bedst som man tror Beethoven har spillet sin bedste trumf i menuetten i klaversonate nr. 11, hvor en usædvanligt yndig melodi vender tilbage igen og igen, overgår wienerklassikkens store mester sig selv med en fjerde og sidste sats, hvor et tilbagevendende tema får tilført yderligere lag af finesse, virtuost raffinement og ekspressivitet.Med nr. 28 er vi blandt de sidste af Beethovens i alt 32 klaversonater. Og man hører en indadvendthed fra den på dette tidspunkt næsten aldeles døve komponist, som i 1816 kommunikerede med venner og gæster via en notesbog. Indadvendthed og mørke passager med klaverets dybe register i forgrunden til trods byder denne sonate også på charme og hjertegribende smuk musik.Variationerne i F-dur bevæger sig gennem tonearterne på en ikke helt almindelig måde – hver ny variation har sin grundtone tre toner under den foregående, med en opløftende harmonisk effekt til følge. Den sidste variation fører på magisk vis temaet gennem dystre stemninger i c-mol, inden der via C-dur skabes forbindelse tilbage til udgangspunktet i F-dur.  Variationerne med de harmoniske raffinementer blev af Beethoven dedikeret til en prinsesse med efter sigende særdeles gode evner.Virtuos behandling af klaveret er der også brug for i sonate nr. 23 med tilnavnet appasionata (lidenskabelig). Andensatsen er bygget op af et uhyre enkelt tema med meget lidt bevægelse, men så meget desto mere skyder der gnister fra både første sats og den ekstremt dramatiske slutning, hvor der i codaens rasende tempo indskydes nyt tematisk materiale. “Andsnes has entered an elite circle of pianistic stardom. … When he sits in front of the keyboard… extraordinary things happen.”– New York TimesLeif Ove Andsnes tilhører den absolutte verdenselite blandt pianister. Hans status som superstjerne slås fast igen og igen med spektakulære optrædener verden over.