november, 2008

04nov20:00Gregers Dirckinck-Holmfeld20:00

Info

Vi kender bl.a. Gregers Dirckinck-Holmfeld fra DR-TV, hvor han har arbejdet som programmedarbejder og studievært. I mere end 20 år var han manden bag nogle af de bedst begavede og mest populære underholdningsudsendelser i den oprindelige public service-ånd. ”Hva’ mæ’ kulturen?”, ”Kanal 22”, ”Lørdagskanalen” og ”Her er dit liv” udgør f.eks. nogle af hans succeser. Siden 1995 har Gregers Dirckinck-Holmfeld gjort sig gældende som en markant musik- og teaterkritiker på Ekstrabladet. Som forfatter har han skrevet flere historiske bøger om København og trebinds-værket ”Den nye Danmarkskrønike”, der er en fortsættelse af Poul Hammerichs Danmarkskrønike.   Opera har altid været et af hans specialer, fra den tid, hvor han som helt grøn søgte optagelse på Det Kongelige Teaters Operaskole, og frem til i dag, hvor han skriver anmeldelser af opera og har et indgående kendskab til operakunsten.Gregers Dirckinck-Holmfeld har en fortid i Københavns Drengekor og i Radioens Underholdningskor og har studeret musikvidenskab ved Københavns universitet. Med Gregers Dirckinck-Holmfelds erfaring med sang og musik er der lagt op til en spændende række af fællessange foruden en underholdende beretning om en alsidig karriere i det danske kulturliv.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program