Kalender

Kig i vores kalender og få et overblik over kommende koncerter og arrangementer.

Onsdag d. 25 oktober 2017

Foredrag & Sangaften kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
Entré kr. 250,- (inkl. gebyrer)

Del

Køb billet

Foredrag & Sangaften med Peter Mogensen og Kristian Thulesen Dahl

Danmarks næststørste parti ledes af landets mest populære politiker – målt på personlige stemmer ved sidste valg. Kristian Thulesen Dahl, der er født i Brædstrup, var i 1995 med til at stifte Dansk Folkeparti sammen med Pia Kjærsgaard og har siden været en af de bærende kræfter i partiet, som han har været formand for siden 2012.

Kristian Thulesen Dahl læste jura i Aalborg og Aarhus, efter en gymnasietid som musik-sproglig på Tørring Gymnasium. Han bor i Thyregod og repræsenterer Vejlekredsen i Folketinget, hvor han er markant medlem af en lang række nævn og udvalg. Det er ikke mindst via et stort engagement i ældres sociale forhold, han har opnået sin store folkelige popularitet


Køb billetForedrag & Sangaften kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
Entré kr. 250,- (inkl. gebyrer)

FOREDRAG & SANGAFTENER

v. politisk kommentator Peter Mogensen

Til dette efterår har vi inviteret politisk kommentator Peter Mogensen til at være vært ved fire foredragsaftener, hvor kendte politikere tages under kærlig behandling.

Det er blandt andet poster som personlig rågiver for Poul Nyrup, ministersekretær for Mogens Lykketoft og direktør for tænketanken Kraka, der har givet Peter Mogensen sin unikke insiderviden om dansk politik. På scenen i Mogens Dahl Koncertsal afslører den økonomiuddannede kommentator imidlertid indblik i betydeligt mere end tørre tal og politisk spin…

Første afdeling består af en politisk dialog, hvor Peter Mogensen taler med en toppolitiker om tidens politiske temaer på sin vanlige direkte måde med et glimt i øjet. I anden afdeling fortæller Peter Mogensen publikum om øvrige temaer i dansk politik, som ikke blev vendt i første halvleg. Det bliver loose, skarpt og sjovt.

Peter Mogensen spiller guitar og Mogens Dahl klaver til kendte fællessange undervejs.