februar, 2016

04feb20:00Foredrag & Sangaften med Christine Feldthaus20:00

Info

Ingen ved bedre end Christina Feldthaus hvor skabet skal stå. Eller rettere, hvem der har sat skabet, hvor det står. En lang karriere i reklamebranchen har givet hende en indsigt i livsmønstre og mennesketyper, som har gjort hende til en tilbagevendende ekspert i programmer som ’Kender du typen’ og ’So F***ing Special’ på DR.

Hun er opvokset i Sønderjylland og uddannede sig oprindeligt som lægesekretær, men blev efter en række år med centrale stillinger på københavnske reklamebureauer selvstændig i 2004. Med sit firma ’Feldthaus og Mand’ er hun aktiv som både kommunikationsrådgiver, foredragsholder og skribent. Hun sidder i bestyrelsen for Energifonden og har desuden udgivet bøgerne ’Kender du typen – kogebog med kendte danskere’ og ’Feldthaus skruer ned – miljødagbog’.

Info

FOREDRAG & SANGAFTEN
Selvfølgelig skal Mogens Dahl Koncertsal genlyde af fællessang i sin tiende sæson. Jubilæet bliver også i denne del af programmet fejret med manér.
Vores fire Foredrag & Sangaftener er skåret efter samme læst som tidligere: Markante personligheder giver med stort engagement og overraskende viden et blik ind i hver deres egne verdener. Fortællingerne fra nær og fjern krydres med sange, som publikum inviteres til at synge med på.
Sangen løfter humøret, men er også ofte en vej ind til mere private sider af mennesker, vi ellers kun kender fra tv-skærm og offentlig fremtræden.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program