Kalender

Kig i vores kalender og få et overblik over kommende koncerter og arrangementer.

Mandag d. 29 januar 2018

Foredrag & Sangaften kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
Entré kr. 250,- (inkl. gebyrer)

Del

Køb billet

Foredrag og Sangaften med Peter Aalbæk Jensen

Dansk films svar på skandaleramte hollywoodmoguler eller en sand grundtvigsk kulturforkæmper? ’Ålen’ alias Peter Aalbæk Jensen har ofte delt vandene med sin markante personlighed. Han er uddannet på Statens Filmskole og ikke mindst kendt som medskaber af Zentropa, med hvilket filmselskab han har produceret internationalt anerkendte værker som Guldpalmevinderen Dancer in the Dark (med Björk), Dogville (med Nicole Kidman) og den oskarnominerede Breaking the Waves (med Emily Watson).

I efteråret 2017 blev Peter Aalbæk Jensens syn på sexchikane genstand for kritik fra en mangeårig samarbejdspartner i Sverige. Karakteristisk for filmproducerens stil svarede han, at svenskerne jo har ret til ’kun at samarbejde med aseksuelle socialdemokrater’. En mere blød side af manden kom frem, da han foreslog fælles morgensang for de ansatte på Zentropa.


Køb billetForedrag & Sangaften kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
Entré kr. 250,- (inkl. gebyrer)

FOREDRAG & SANGAFTENER

Vi fortsætter successen i 2018 med det kendte og velafprøvede koncept, hvor en markant personlighed fra den danske offentlighed får lov at vælge sange og i øvrigt forholde sig helt frit til de temaer, tonerne og teksterne anslår.

Igennem årene har forfattere, kokke, kunstnere, politikere, meteorologer, journalister, filmfolk og filosoffer fra alle dele af samfundet stået på vores scene og givet deres egne, personlige fortællinger som krydderi på en aften med fællessang på programmet.

Ofte har det vist sig, at sangene bringer helt nye sider frem hos de besøgende kendisser. Og lige så ofte går publikum opløftede hjem med en ny sang på læben.

Velkommen til endnu en sæson med sang i den gamle hestestald på Islands Brygge!