marts, 2018

25mar20:00EIN DEUTSCHES REQUIEM20:00

Info

Medvirkende:
MOGENS DAHL KAMMERKOR
ELIN SKORUP, SOPRAN
LARS MØLLER, BARYTON
TANJA ZAPOLSKI OG RIKKE SANDBERG, PIANO
MOGENS DAHL, DIRIGENT

Mogens Dahl Kammerkor markerer med denne koncert 150-års jubilæet for den første samlede opførelse af Brahms’ Requiem, som fandt sted Langfredag 1868 i Domkirken i Bremen, dirigeret af Brahms selv.

Brahms trådte med dette værk frem som den førende komponist i sin generation samtidig med, at han afgørende fornyede den traditionelle dødsmesse. På trods af den religiøse baggrund ønskede Brahms nemlig først og fremmest at skabe et humanistisk værk. I stedet for de traditionelle messeled udvalgte han et antal bibeltekster på modersproget, tysk, og med vægten lagt på omsorgen for de efterladte. ”Salige”, lyder det igen og igen. Det er stærk og trøsterig musik, båret af en stor ømhed og inderlighed.

Brahms arrangerede selv tidligt sit Requiem for firhændigt klaver – versionen var en julegave til hans nære veninde og livslange muse, Clara Schumann. Og hvor det tidligere var populært at opføre orkesterversionen med dets næsten opulente tyngde, har der navnlig inden for de seneste ca. ti år blandt fremtrædende kammerkor på den internationale scene bredt sig en interesse for at præsentere Brahms’ Requiem i denne mere intime og kammermusikalske opstilling. Det er på en måde et helt andet værk, der her møder publikum. Besætningen med blot to pianister, to solister og kammerkor åbenbarer et rigt facetteret mesterværk og stiller store krav til alle medvirkende. Når det lykkes, står Brahms’ geniale behandling af korstemmerne frem med kontrapunktisk klarhed og præcision, en rig harmonik og tekstformidling og ikke mindst en elegant kalibreret klangskønhed.

Foruden Mogens Dahl Kammerkor medvirker to fremragende solister. Elin Skorup er en af Sveriges mest eftertragtede sopraner med opgaver inden for både ældre, klassisk og helt nyt repertoire. Barytonen Lars Møller har igennem en årrække sunget som solist ved bl.a. operaen i Mannheim og sang partiet som Jesus i Mogens Dahl Kammerkors anmelderroste uropførelse af Sven-David Sandströms The Passion of St John i påsken 2016.

Ved aftenens koncert præsenteres Brahms’ firhændige version i et nyt arrangement af Phillip Moll, bestilt og uropført af Rundfunkchor Berlin. De virtuose klaverstemmer er lagt i hænderne på to af de førende danske pianister i den yngre generation. Rikke Sandberg og Tanja Zapolski.

Info

PROGRAM:

Johannes Brahms (1833 – 1897):

Ein deutsches Requiem, op. 45, arr. for solister, kor og firhændigt klaver af Phillip Moll

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program