april, 2016

06apr20:00Danielle De Niese, sopran / Julius Drake, piano20:00

Info

Der er næsten ingen ende på de lovprisninger, den 36-årige Danielle de Niese er blevet mødt med i operaens verden. Men vejen til en karriere med store sopranroller på San Franciscos, Hamborgs, New Yorks og andre byers prestigefyldte operascener har ikke været helt almindelig. Hun er født i Melbourne, Australien af srilankanske forældre med europæisk blod i årerne. Som niårig vandt hun et talentprogram i australsk tv, og efter hun flyttede med familien til Los Angeles begyndte en karriere på tv, der blandt andet gav hende en Emmy som vært på et børneprogram.

Allerede i teenageårene optrådte hun på Los Angeles’ Opera og Metropolitan Operaen i New York. Efter private studier og uddannelse på Mannes College of Music i New York tog karrieren for alvor fart. En karriere, der blandt andet omfatter berømmede lied-recitals over hele verden.

Vi har flere gange tidligere haft fornøjelsen af at høre den fremragende pianist og akkompagnatør Julius Drake ved koncerter i Mogens Dahl Koncertsal. Han har blandt andet flankeret Birgid Steinberger og Mark Padmore her i salen. Han er professor på Royal Academy of Music i London og optræder regelmæssigt på scener som Carnegie Hall, Lincoln Center, Concertgebouw, La Scala og Wigmore Hall.

Info

Program
John Dowland (1563 – 1626):
Come again, sweet love doth now invite
What if I never Speede?
Wolfgang Amadeus Mozart (1756 – 1791):  
Giunse alfin il momento… Al Desio K.577
Edvard Grieg (1843- 1907): Haugtussa. Op. 67
Det Syng
Veslemøy
Blåbærli
Møte
Elsk
Killingdans
Vond Dag
Ved Gjetlebekken
Francis Poulenc (1899-1963):
Fiançailles pour rire, FP.
Nr. 1 La Dame D’Andre
Nr. 2 Dans L’herbe
Nr. 3 Il vole
Nr. 4 Mon Cadavre est Doux Comme un Gant
Nr. 5 Violon
Nr. 6 Fleurs
Georges Bizet (1837-1875):
Chanson D’Avril
Adieu de L’hotesse Arabe
La Coccinelle
Tarantelle

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program