Program:Franz Schubert (1797 – 1828): Sonate i a-mol, D. 821, ”Arpeggione” Gabriel Fauré (1845 – 1924): Cellosonate nr. 2 i g-mol, opus 117Claude Debussy (1862 – 1918): Cellosonate Sergej Prokofiev (1891 – 1953): Cellosonate i C-dur, opus 119I den senere tid er historien om Andreas Brantelid fortalt igen og igen. Han er som 22-årig allerede en af Skandinaviens førende cellister og er gået fra den ene  anerkendelse til den anden: Medlem af BBC\’s New Generation Artist ordningen, medlem af det prestigefyldte Lincoln Centre Chamber Music Society i New York, udnævnt af Europa-Concert Hall Organization som “Rising Star” og tildelt Kronprinsparrets Kulturpris . Han har allerede spillet mange betydende steder, herunder Concertgebouw Amsterdam, Musikverein Wien, Palais des Beaux Arts i Bruxelles, Philharmonie Køln og fire dage efter sin optræden i Mogens Dahl Koncertsal får han sin amerikanske debut i Carnegie Hall med samme program.Ved flyglet sidder svenske Bengt Forsberg  – en af Skandinaviens højest respekterede pianister med et ry som akkompagnatør i verdensklasse. Det er blandt andet blevet til en række udgivelser på Deutsche Grammophone med mezzosopranen Anne Sofie von Otter.I aftenens program  indledes med Schuberts sonate fra 1824. Den er oprindelig skrevet for arpeggione – et dengang nyopfundet buestrøget instrument med seks strenge. Efter forholdsvis få år forsvandt arpeggionen ud af historien igen, og i dag høres værket næsten kun for cello og klaver. Faurés cello sonate er fra 1921, og har som den centrale sats en begravelsesmarch, der markerer 100-året for Napoleons død. De to ydersatser indeholder som kontrast til den sørgmodige andensats perlerækker af eksempler på Faurés markante melodikunst.Efter pausen er der impressionistiske toner fra Debussy. Værket regnes blandt celloens kongestykker – et mesterværk der udfordrer teknisk og musikalsk. Det er et af Debussys sene værker (1915) og rummer både melodisk umiddelbarhed og mere subtile passager med udfordrende rytmik og harmonik.Prokofievs cellosonate slutter programmet af og er også koncertens yngste værk, skrevet i 1949. Tøvende tillod det sovjetiske styre en førsteopførelse året efter i Moskva. Musikerne der spillede ved den lejlighed var Mistislav Rostropovich og Sviatoslav Richter. Under værkets mange sangbare melodier ligger dybe skygger og kontraster, der smukt matcher den udstrakte brug af celloens mørke register.  Ikke alt er hvad det ser ud til at være!Velkommen til en spændende aften med det unge danske supertalent ledsaget af svensk erfaring!